Jules Verne forunderlige fortællinger blev også populære teaterstykker, ikke mindst i Danmark hvor Vernes teaterstykker fik stor udbredelse bl.a. på grund af dansk dukketeaters "grand old man" Alfred Jacobsen.

Da  romanen Jorden rundt i 80 dage var blevet en succes foreslog en af Jules Vernes venner, at skrive et teaterstykke over handlingen, det mislykkedes. Derefter foreslog direktøren for Théâtre de la Port-Saint-Martin Duquesnel at manuskriptet skulle skrives af den myreflittige A. d'Ennery. Det blev et lykkeligt samarbejde. D. 7. november 1874 havde Jorden Rundt premiere. "Er det en Succes?", spurgte den forsigtige Jules Verne, "NEJ" råbte teaterdirektøren "det er en guldgrube!". Stykket blev opført omtrent 550 gange!

Nyheden om Jules Vernes succes på de skrå brædder nåede også til Danmark og da hans bøger var umådelige populære var det naturligt, at Verne også blev spillet i København. og med endnu større succes i provinsen.
Den flittigste, hvad angår bearbejdelser af Jules Verne var viseforfatteren Erik Bøgh, der regnes som den danske revys fader.
Revy-præget fornægter sig heller ikke i dramatiseringerne af Jules Verne. Af kritiske teateranmeldelser fremgår det, at man i "bedre kredse" ikke rigtig accepterede disse folkekomedier (der intet nyt under solen), der ofte havde rigeligt med indlagte sange, farverigt udstyr og opildnende sange. Men forestillingerne var populære det er der ingen tvivl om, mange gange var det juleforestillingen med et Verne-stykke der gjorde det muligt at holde den kunstneriske fane højt resten af året. Anderledes er det i dag, hvor statsstøtte betyder, at teatre i højere grad kan fravælge stykker der kunne nydes af et bredere publikum, i stedet for en lille kulturradikal elite.

Der er også lavet revy direkte over Jules Verne. På Københavns første serveringsteater, Alléscenen, der var omdannet efter musik og ølhallen Odéon, fik genren revy sit endelige gennembrud ved opførelsen i 1876 af stykket Rejsen til Månen. Så sent som på premiereaftenen, da publikum allerede havde indfundet sig, lagde man sidste hånd på dekorationerne. Af pladsmæssige hensyn måtte dekorationerne langes hen over publikums hoveder, hvilket fik stemningen og jublen til, at stige til uanede højder.
Selve stykket, var en parodi på Jules Verne roman med med skyldig hensyntagen til danske forhold: Fra en kanon affyret fra kuplen på Vor Frelsers kirketårn blev de rejsende sendt mod månen til musikken fra Flagermusen. Det er næsten unødvendigt at skrive at stykket blev en bragende succes!

I øvrigt virker det som om Jules Verne var mere populær i provinsen, da Gerda Christensen fra Aalborg Teater  i 1924-25 turnerede med Kaptajn Grants Børn, beskrev teateret forestillingen som " et eventyr af spænding og pragt", "spænding, revolverskud og maleriske danse". Horsens Avis kunne ikke skjule sin begejstring: "hvem andre end Gerda Christensen har mod til at spærre Jules Verne med hans havpiskede sydhavsø, hans patagoniske bjergskred og australske urskove ind på nogle kvadratmeter scene i pap og lærred? Og vel og mærke uden at kvæle hverken eventyret og virkeligheden, således som de taler til os i de gamle, udødelige børnebøger (sic). Og de pragtfulde dekorationer, f.eks. Antucco-passet med den glødende lavastrøm ned ad de sprængt bjergsider eller urskovens fjernperspektiv, var rene mesterværker af malerisk fantasi". Ak hvor ville man dog gerne have oplevet den forestilling (her kunne forfatteren af denne artikel ikke længere skjule sin infantile begejstring for det finurlige og forunderlige)!

Det store folkelige gennembrud skete dog i den store danske teatertradition, modelteatret der ved Alfred Jacobsens mellemkomst producerede tre stykker: Jorden Rundt i 80 Dage, Zarens Kurer og Kaptajn Grants Børn der i udtryksform og Æstetik aldrig er overgået.
Foruden Ludvig Jordan var flere forlag i midten af 1800-tallet i gang med de første forøg på at udgive danskproducerede dukketeater ark. Forlag som Chr. Steen, August I Wolff, V. Pio, Theodor Mathiesen og Michaelsen & Tillige forsøgte sig alle med forskellige dukketeaterudgivelser. Sidstnævnte forlag udgav i 1860érne såvel teaterark som et proscenium med det kendte "Ei blot til Lyst" motiv fra det Kongelige Teater, men det var først og fremmest casino-teatret i Amaliegade, som inspirerede dukketeaterforlagene.
Casino-teatret var blevet yderst populært på grund af sine udstyrsstykker. Jorden Rundt i 80 Dage var en stor succes i 1876, og det var nærliggende at man forsøgte sig med denne komedie. I 1878 udgav E.O. Jordan (en søn af Ludvig Jordan) dekorationerne, figurark og teksthefte hertil, kort tid efter fulgte Kaptajn Grants Børn.
Men først i 1880 skete der noget, som for alvor satte gang i det egentlige danske dukketeater, idet litograf Alfred Jacobsen den 7. februar 1880 udgav et lille blad, som han kaldte "Souflören". Bladet henvendte sig tydeligvis til børn. Det første nummer teksten til kaptajn Grants Børn, som kun en måned før havde haft premiere på Casino.

Alfred Jacobsens initiativ fik en velfortjent succes, at succesen blev så stor, skyldes flere forhold. Alfred Jacobsen benyttede sig af utraditionelle metoder til at gøre sit unge publikum bekendt med dukketeatret, blandt andet så ophængte han plakater hvor der normalt blev reklameret for forlystelser og han uddelte løbesedler ved skolerne... det var nok ikke gået i dag. Alfred Jacobsen var meget teaterinteresseret  og nærede en glødende interesse for sit fag og sin hobby, dette skabte grundlag for fremstillingen af de smukkeste ark i verden. Og det var medvirkende til at dukketeater eller papirteater om man vil udviklede sig til en dansk teatertradition der ikke er overgået andre steder i verden. Dukketeatrets popularitet var selvfølgelig også medvirkende til at gøre Jules Vernes forunderlige verden levende for de kommende teatergængere der jo selv med legekammerater og forældres hjælp spillede rollerne til fx Jorden Rundt i 80 Dage. Tusindvis er de drenge og piger der i slutscenen har undskyldt forsinkelsen (på slaget 9) med Philias Foggs røst "nej det var kun en handske, der var lidt svær at få på, og jeg vidste jo, at jeg havde god tid".

Alfred Jacobsen døde i 1924, han efterlod sig en produktion på ikke mindre end 57 komedier, udkommet i tilsammen 200 oplag. Mere end 100 forskellige figurark og næsten 600 forskellige dekorationsark.
I løbet af 30´erne begyndte det at gå ned af bakke for dukketeatret, som blandt andet Familie Journalen havde gjort meget for videreudvikle. Med den tyske besættelse af Danmark genvandt teaterinteressen sin position, det nationale blev som altid i krise tider skarpere markeret og i teateret kunne familierne glemmer krigsfrygten og udleve sine drømme i de farverige teaterstykker.

Dukketeatret har det svært i dag, de kulturradikales bekæmpelse og censur af alt hvad der bare lugter lidt af dansk kulturel særegenart, har også haft betydning for vores dukketeatertradition.
Vil dukketeatret overleve og vil Jules Verne stadig blive spillet? Fra den offentlige kulturverden og den selvbestaltede kulturelite er der ingen hjælp at hente (undtagelsen er Preben Harris fra Folketeatret der etablerede en smuk udstilling bestående af Priors gamle samling). Vil børn og unge fremover hente inspiration på det teater som store danskere har leget med fra H.C. Andersen til Christian X. Der er stadig personer som ikke glemmer hverken Danmarks historie eller forfædrenes arv, lad os håbe det bedste.

Lad mig afslutte med et citat af Robert Louis Stevenson der skrev om sit barndomsteater " jeg drømmer af og til, at jeg vandrer ned ad en spøgelsesagtig gade, som ligger i London. St. Pauls Cathedral knejser majestætisk og kaster en skygge ned over hele kvarteret. I denne skygge ligger en lille, lavloftet butik, som lugter af støv og klister. Hele butikken er indhyllet i en atmosfære af teater og forgangne tider. Jeg handler med selveste hr. Skelt, der som en mumie er stået op fra graven, og atter står bag den gamle disk og ekspederer. Med skælvende hjerte køber jeg det hele - undtagen pantomimerne - jeg betaler og går ud af den gamle butik. Udenfor kigger jeg spændt på pakken. Jeg kan ikke vente. Med bankende hjerte pakker jeg den ud...det hele er blot...støv!"

Jesper Kurt-Nielsen 2004