Danskernes forhold til Jules Verne har altid været varmt. Da de første romaner kom i de danske boghandler, skrev pressen begejstret om bøgerne der ikke blot var underholdning men også bøger med en populærvidenskabelig baggrund. Vernes bøger blev opfattet som moraldannende og blev dermed en modvægt  til datidens mere kulørte udgivelser.

Populariteten hos læserne har stort set holdt til vor tid, på trods af kritik fra finkulturens bannerførere. Kritikken baserer sig mest på Vernes menneske og verdensopfattelse der med et nutidigt syn, muligvis kan opfattes en smule reaktionært. Men kritikken bør i virkeligheden rettes mod perioden Verne skrev i, hvilket jo selvfølgeligt ville være lidt absurd. Vor tids moralbegreber og samfundsopfattelse kunne Verne af åbenlyse årsager ikke forholde sig til. Jules Verne var ikke blot en fremragende fortæller men også en kulturhistorisk kilde til det sene 1800tals opfattelse af den nære fremtid, samt en til tider ganske satirisk og skarp iagttager af datidige mennesketyper.

Der har været mange bogforlag i Danmark der har kastet sig over Verne, med mere eller mindre held. Kvaliteten af oversættelserne er af meget svingende kvalitet, Zarens Kurér der i Frankrig udkom i pragtlæderbind med guldtryk og mere end 300 sider, bliver ofte i Danmark udgivet på mindre end 50-100 sider i det tarveligste omslag. Ofte sker der også en decideret fordanskning både i tekstindhold og ved brugen af navne. Som eksempel kan nævnes, at en enkelt udgivelse af Jorden rundt 80 dage (vist her på siden) som forfatter har en "Julius" Verne, og i Alfred Jacobsens dukketeater udgave benævnes Reformklubben i selv samme fortælling som "Ekstra Klubben"! En del forlag har også konsekvent ryddet ud i de svære videnskabelige afsnit som Verne brugte så meget tid på at verificere og som var med til, at etablere ham som en seriøs ungdomsforfatter i Frankrig. Undskyldningen i Danmark var at Jules Verne også skulle nå ud i de mindrebemidlede familier der ikke var læsevante. I de senere tegneseriehæfter "illustrerede klassikere" går det helt galt idet Vernes murstensstykke og stemningsfyldte  romaner slet ikke egner sig til dette medie. Alfred Jacobsens omformning til dukketeater er langt mere succesfuldt, idet tekstens beskæring bliver opvejet af de fantastiske kulisseark der rammer romanernes stemning helt perfekt, samtidig med at de omformer Verne til noget meget dansk. Måske er det dette der gør Jules Verne så populær uden for sit eget hjemland, (hvor han altid er blevet regnet som en af nationens store sønner) at han i Danmark i høj grad opfattes som en god forfatter mere end en fransk forfatter. Det er således tydeligt ved læsning af Vernes mange udgivelser på dansk, at forfatterens dyrkelse af det eksotiske og fjerne destinationer (udover månens bagside, og jordens indre) er helt i tråd med dansk eksotisme der er kendetegnet ved en dyrkelse af det fremmede samtidig med, at man æstetisk og mentalt omformer det til noget meget dansk (et eksempel er pantomimeteateret i Tivoli, der om noget er det mest danske der eksisterer).

Anmeldelser af Jules Vernes romaner i danske aviser viser at der er tale om et forfatterskab der vækker store følelser, helt i modsætning til romanfigurerne der i høj grad besidder en flegma, der er en skandinav værdig. Berlingske tidende skrev 19.06.1876 om 2. del af Mindre fortællinger: "Stoffet (er) til dels hentet fra den videnskabelige verden. Med den af franskmændene ejendommelige evne til at afvinde selv mindre  taknemmelige emner æstetisk interesse har forfatteren  forstået at løse sin opgave: at berige med nyttige kundskaber på samme tid som han underholder læseren." en holdning der fandt samtykke hos de fleste i samtiden. Dog var alle ikke lige begejstrede, i Illustreret Tidende 16.06.1872 beskriver bladets anmelder Vernes mesterstykke "En Verdensomsejling Under Havet" således: "Hvis man vil finde et vidnesbyrd om, at der i nutiden kultur, fornemmelig sådan som den har udviklet sig i visse lag af den franske samfund, gives mangt og meget , som efter almindelige forestillinger er usundt, ja pilråddent, så kan man måske bedst gå til de bastard-bøger, som er avlede af et tøjlesløst fantasteri, der med urette kalder sig livfuld fantasi, og en overfladisk viden, som i det mindste ikke fortjener at hædres med videnskabelighedens navn" den ophidsede litteratur anmelder fortsætter med at skrive "hvordan nogen kan more sig ved at læse en så endeløs blanding af banalt galimatias  og fysisk-kemisk-geografisk-geologisk halv og helllærdom, er os ufatteligt". Det er hårde ord, der er blot at tilføje at bogen stadig udgives og Illustreret tidende gik ind for mange år siden!

Jules Verne besøgte Danmark i 1881 med sin lystyacht. Illustreret Tidende beskriver  26.06.1881 begivenheden i en nu helt anderledes høvisk tone: "kommer man roende til falderebet, står ved det en middelaldrene herre med grånende hår og skæg, blå øjne og et nordisk sømandstræk i sit ansigt (hvilket ikke er helt umuligt idet Jules Verne var Bretagner, et område der ikke var ukendt område for danske vikinger). Artiklen beskriver endvidere Vernes ophold i København "(selskabet) har benyttet de få dage, dets ophold varet  her, til med iver og interesse at bese vore samlinger, af hvilken det Etnografiske Museum, der er beslægtet med karakteren af Vernes litterære virksomhed, har måtte tiltale ham. Museumsdirektøren har med sædvanlig elskværdighed vejledet her, og han har fra andre sider mødt så megen interesse og venlighed, at hans besøg her i de nordiske lande, som han elsker højt, sikkert vil blive i hans erindring. Muligvis i hans værker." Det sidste blev der nu ikke noget af, bortset fra rejsebeskrivelse "Fra Rotterdam Til København" (skrevet af hans søn). beretningen gav indtrykket af, at Verne nok syntes at København var en smule provinsiel. Thorvaldsens museum omtaler han som "denne billedhugges gravmæle med nogle rædselsfulde vægmalerier udvendig!".

Jules Verne vil også blive læst fremover, de hæsblæsende eventyr har vist sin evne til at overleve, ikke mindst i Danmark.
I en pragtudgave af Kaptajn Grants Børn fra 1910 som jeg fandt på et loppemarked står der skrevet med den allerfineste hånd: Julen 1912. Med ønsket om en glad jul til min kære søn Eugen, fra Far. Jeg er sikker på at Eugen fik både en glad jul og en glad tid i Jules Vernes selskab, det samme ønske skal lyde herfra til raske drenge og piger i alle aldre.

Jesper Kurt-Nielsen 2004