| |
OM AT SAMLE PÅ VERNE:
|
Der skal ikke herske tvivl om at det
er denne sides formål at få danskerne til, at genopdage Jules
Vernes forfatterskab, ikke desto mindre kan en del af bøgerne kun
købes antikvarisk, endvidere afspejler følgeprodukter i en
kulturhistorisk sammenhæng en del om vores nutidige samfund.
Det er således på sin plads at gennemgå hvordan hvorledes og
hvorfor man samler.
|
|
Måske ligger det i den menneskelige
natur, at samle. De første mennesker der rejste sig på bagbenene
og begav sig fra Afrikas endeløse vidder til vores grønne øer,
kaldes da også jægere og samlere.
Den engelske
klædehandler og
isenkræmmer Izaak Walton
beskrev så ypperligt det jagende menneske i sekstenhundredetallet.
De tre venner Piscator, Venator og Coridons imaginære samtale i
"den fuldkomne lystfisker", hvori de erklærer sin kærlighed til
naturen og Gud er vel næppe overgået hverken i skønhed eller
moralsk højhed. Jægeren, falkoneren og lystfiskeren har i sandhed
i dette skrift fået sin panegyrik!
|

Dansk 1ste udgave af
Fem Uger i Ballon 1874 |
Langt færre har forsøgt sig med
samlerens natur, måske synes samleren mindre ædel i sin
natur? Sandt er det, at bogsamleren, der som en trøffelgris pløjer
sig gennem sit domæne, antikvariatet, ikke er et heroisk syn som
han med nærsynede øjne misser i det halvdunkle, støvede lys skabt
af Årtiers støv, men oh lykke, når vores bytte i triumf bliver fremdraget fra
bogkasser og kolde lofter og løftet sejrrigt... ingen neandertaler
har været mere stolt og beruset af succes ved at nedlægge en urokse end os
bogorme!
|
Forfatteren Bruce Chatwins kollega
Welsh, der arbejdede i det berømte auktionshus Sothesby skrev om
samlerne
“collectors, after all, are the world’s least
mature and yet hardest-driving types. They are also in 99 per cent
of the cases horrible, corrupt human beings – wildly egotistical,
selfish as all hell, ruthless, scheming, dishonest, and utterly
miserably. Ugh. What hellish trash (except for the ones we know
and like).”
De største og
mest berømte samlinger er da rigtig nok, ofte forbundet med
jalousi, bedrag og de der samlede ofte løgnagtige og maniske, husk
blot på Carter og
Schliemann*,
men løft nu hovedet ædelt og læg nu disse uskønne tanker til side, og lad
jagten på Jules Vernes vidunderlige bøger begynde.
|

Svensk filmplakat fra 30erne. |
De fleste af Vernes bøger er for
længst udsolgt fra forlagene, dog kommer der til stadighed
nyudgivelser senest "Den Skønne Gule Donau"
Lindhardt og Ringhof, 2002. Men
ellers så må man i felten og lede efter Verne i antikvariater, og
hvis man da ikke partout insisterer på 1ste udgivelser så er
priserne overkommelige. For lænestolseventyreren der nødigt løfter
sig ud i virkelighedens ubehagelige og skarpe lys, anbefaler jeg
at man søger på nettet fx antikvarat.net. Her er mulighed for at
boltre sig virtuelt i hele Skandinavien.
|
Er man af den
mere maniske slags der ønsker at samle alt med tilknytning til
Verne, er der ligeledes flere muligheder. Fascinerende er det dog
at se mængden af porcelæn, frimærker og andet
Verne
paraphernalia
der er fremkommet ikke mindst de sidste par år.
Hvorfor samler
mennesker så systematisk på objekter med svag eller ingen relevans
til et litterært værk?
Personligt er jeg af den opfattelse, at samlere foretager en
social konstruktion. Det vil sige, at samlere placere sig i
sin sociale gruppe (andre samlere) i forhold til samlingens
størrelse, værdi alder etc. Incitamentet er formodentlig den samme
som bringer mennesker frem til samfundet øverste poster. |

Jules Verne te service fra det
tjekkiske Thun Studie. Limited edition 500, Pris 15,000 kr. |
|
Det er således ikke utænkeligt, at
samlere foretager en social overspringshandling, de springer
bogstaveligt over sin sociale rangstige på arbejdet eller i
samfundet generelt og fokusere i stedet på sin sociale placering i
samlekredsen. Samleren kan positionere sig med større succes, ved
at fokusere på et enkelt område, i en begrænset kreds af
mennesker. Muligt er det også at samlere opnår en trygheds
fornemmelse, at samle er overskueligt og man opnår en specialviden
indenfor et felt, man skaber således en tryg overskuelig verden
der er kontrollerbar. Det er min erfaring at mange samlere ikke
forstår at placere sin samling i en kulturhistorisk sammenhæng,
samlingen får således en værdi i sig selv, hvor produktionsår,
materiale, mål etc. får større betydning end den tid der
frembragte de samlede genstande. Ligeledes samles der ofte på
genstande der havde en relevans i barndomsårene, enten fordi man
som barn havde adgang til objekterne eller også fordi de var
uopnåelige.
At mængden af
porcelæn, kuglepenne etc. med tilknytning er stigende, ingen tvivl
om det. I den frie markedsøkonomi er det logisk, at der skabes en
produktion for at imødegå efterspørgslen, en efterspørgsel der
både kan dokumentere en stigende interesse for Verne men også et
stigende velstandsniveau. Dog synes kortsynet profitjageri at være
i stand til at skabe en afstand til originalproduktet, et godt
eksempel er Peter Plys, hvor Milnes magiske verden for længst er
erstattet af klinisk produktplacering.
Der er
formodentlig ikke mange samlere af Jules Verne effekter i Danmark,
jeg er ikke selv samler af effekter med tilknytning til Jules
Verne, så jeg har ingen ret til at moralisere over dette forhold,
blot vil jeg afslutningsvis bemærke at det er denne hjemmesides
ambition, at gøre opmærksom på Jules Vernes virke i en
kulturhistorisk sammenhæng, med det ydmyge ønske at man i Danmark
vil genopdage Vernes forfatterskab både på grund af de litterære
kvaliteter men også for at forstå hvilken betydning Verne havde på
sin samtid og dermed også vores tid. Dette opnås bedst ved at læse
Vernes forunderlige romaner, romaner der unægtelig er fra en
verden af i går, men som det er sagt af den britiske statsmand,
soldat og befrier Winston Churchill, så har "et folk der ingen
fortid har, heller ingen fremtid", således heller ikke vi!
Jesper Kurt-Nielsen 2005
NOTER:
* Howard Carter
fandt
Tutankhamon's grav, han reddede dette unikke fund for eftertiden,
men fyldte desuden sin egen lomme med egyptologiske godter.
Heinrich Schliemann fandt
Troja og det mytemomspundene guld, han var desuden mytoman og
svindlede og bedrog så vandet drev! |
|
|