|
|
DRINKS
Den klassisk
cocktail er død!
Jeg har det indtryk, at mange turister glemmer al
anstændighed når de rejser på langfart. Den simple glæde ved, at
nyde en kold drink, efter en hård dag på den afrikanske velt eller
en varm klatretur på templerne ved Siem Riep, er afløst af
hæmningsløs studedrikning.
Fred være med det, hvis man ønsker en
lever på størrelse med en Zeppeliner, så er man godt på vej. Men fri
mig for danske turister i neonfarvet badetøj og guldlænker om halsen
på størrelse med Titanic's ankerkæder. Jeg foretrækker den stille longdrink
eller cocktail... og efter solnedgang selvfølgelig.
Ps. hvis du synes,
at jeg lyder som en snob, så er det fordi jeg er en... snob!
|
|

|
|
|
|
G AND T
Gin, tonic, knust is og skiver af lime. dette er den klassiske drink
der indtages efter dagens strabadser. I øvrigt er der kinin i
tonicvand, der er virksom mod forskellige sygdomme, brug det som en
undskyldning til at tage en ekstra stor sjus.
|
|
| |
SINGAPORE GIN SLING
Der er, rettelse
der var kun et sted hvor man kunne få en anstændig sling. Drinken
blev opfundet i baren på Raffles Hotel i Singapore. Hotellet blev
berømt da en tiger, der fik øgenavnet Stripes, blev genstand for en
storstilet jagt gennem hotellets gange, efter at den havde
forvildet sig fra den omkringliggende jungle og ind i det luksuriøse
hotel. Det var før Singapore gik under i et orgie af stål, glas og
vestlig underklassekultur. jagten endte i billardrummet hvor
Stripes måtte lade livet efter, at være blevet beskudt af en gruppe
jægere primært bestående af plantageejere, officerer og
alkoholiserede lykkejægere. I 1980 var hotellet slidt helt ned og
selv Stripes fodspor, der var malet i gulvet, så man kunne følge
jagtruten var næsten væk og selve skindet var for længst ædt op af
møl. I dag er Raffles restaureret og står i fordums glans, men ak,
den gamle plantage stemning er væk og det er regnskoven også.
Singapore er blevet en kopi af Frankfurt, kun den monumentale sikh,
der står i døren i topgejlede ridestøvler, cykelstyroverskæg og
jodphurs er tilbage som en erindring fra bedre dage... må han
stå der i evig tid.
- 2 Teske gin,
Bombay Saphire anbefales
- 1 Teske
kirsebærlikør
- 8 Teske
ananaslikør
- 1 Teske
limejuice
- 1 1/2 Teske
Cointreau
- 1 1/2 Teske
D.O.M. Benedictine
- 2 Teske
grenadine
- 1 Skvæt
angostura bitter
- 1 Skive
ananas
- 1
coctailbær...essentielt
Kom alle
ingredienserne i en coctailmixer med lidt knust is og ryst grundigt.
Pynt med ananas og cocktailbær, ingen fimsede parasoller her.
|
|
| |
CHAI PO RUSSKI
Bland frugtskiver, kanel, kryddernelliker og vand i en gryde. lad
blandingen koge i 5 minutter. pres blandingen gennem en si. smid
frugtkød og krydderier bort.
Kom blandingen i gryden igen og tilfør ananasjuice, sukker og te,
lad det koge op. Serveres rygende varm.
|
|
|
|
KOKOSMÆLK
Kokosmælk er utroligt velsmagende og sundt (ups, der var jeg vist
politisk korrekt!). Kokosmælken man drikker af den friske grønne
kokosnød, har intet til fælles med den olie der findes i de
kokosnødder vi køber i supermarkedet. Frisk kokosmælk er næsten klar
som vand og er i øvrigt steril. Det er derfor en god ide, at vaske
små sår i kokosmælk specielt i troperne hvor selv små sår kan
udvikle sig katastrofalt. kokosmælk er så næringsrigt at man næsten
udelukkende kan leve af det. Jeg anbefaler man får andre til, at
hente nødderne og sid aldrig under en kokospalme. Nogle steder træner
man aber til, at hente nødderne, som er en hel del bedre til at
klatre i træer en mennesker er.
I øvrigt er der en hel del aber gør
bedre end os som man godt kan misunde dem... som fx. at hænge nøgne
med hovedet nedad og skrælle bananer!
|
|
| |
CUBA LIBRE
Sjovt nok så
opfattes rom og cola i Danmark som en tøsedrink. Måske hænger det
sammen med at cola fjerner den fæle smag af spiritus. Bortset fra
det, så er det en genial drink i troperne, forfriskende og
velsmagende. Desuden kan man bruge den til to ting
1. som en politisk manifestation (Cuba Libre = Frit Cuba), før
murens fald morede det mig, når der var Land og Folk festival i
fælledparken, at bestille en Cuba Libre hos den dansk-cubanske
venskabsforening. De blev jo oprigtig talt lidt småsure, og hvis man
husker hvordan det gik Trotzki så kunne man måske godt blive lidt
nervøs.
2. Som en lakmusprøve på barens standard, hvis de ikke kender til
Cuba Libre, så forlad baren øjeblikkeligt.
|
|
|
|
TUAK...RED ALERT, RED
ALERT!
Slå koldt blod i
vandet, gamle børn og små kvinder først i bådene, som kaptajn
Haddock plejer at sige. på Borneo er gæstfriheden legio og en gammel
tradition når man rejser op ad floderne. prisen for, at overnatte er
(udover deltagelse i afsindige drukorgier og tabet af en stor
procentdel af hjernecellerne til følge) at man bidrager med lidt
underholdning, såsom dans og sang. Dayakkerne elsker at fortælle
historier. brydning og balancelege er også yndet og hvis man drikker
en langnæse under bordet så er aftenen fuldendt. Vær forberedt på en
uforglemmelig oplevelse hvor der festes under hovedskaller der
hænger ned fra loftet i kurve. den britiske koloniadministrator Hose
påstod endda, at de ikke kendte til løgn eller bedrag. Men husk en
ting, i langhuset drikkes der som om det gjaldt liv eller død. Man drikke til man segner. tuak laves i to
udgaver, en stærk og en svag, begge smager fortrinligt, men den
stærke har en virkning som bladan og trotyl. I for ikke opskriften
af to årsager. den første er, at jeg ikke kender opskriften helt
nøjagtig (gæret harpiks fra sukkerpalmen) og den anden er, at tuak
skal drikkes in situ, ellers bliver oplevelsen ikke den samme, jeg
har faktisk en svag fornemmelse af, at tuak smager ad hekkenfeldt,
jeg har bare været så hønefuld, at jeg ikke har opdaget det.
Til slut vil jeg blot minde om, at når man er gæst i et fremmed
land, så byder dansk høflighed at man efterlever det gamle mundheld
"skik følge eller land fly" så hvis uheldet er ude og der serveres
stegte sagopalmelarver, så gør som mig... hæv glasset til en skål,
luk øjnene og tænk på fædrelandet!
|
|
| |
MINT JULEP
Dette er en drink
fra "the deep South" i USA. Når man drikker denne drink på
altanen, føler man sig næsten hensat til romanen borte med
blæsten.
tag følgende ingredienser:
-
5 cl bourbon
-
6 mynteblade
-
1 sukkerknald
-
Mineralvand
-
knust is
Kom fem af
myntebladende og et sukkerknald i et longdrinkglas. Hæld lidt
mineralvand i glasset og knus sukker og mynte med en træpind.
Når sukkeret er opløst så fyldes glasset op med knust is,
derefter fyldes glasset med bourbon, selv kan jeg godt lide Jim
Bean, og der pyntes med et mynteblad. |
|
| |
PLANTERS PUNCH
Nå plantagebestyrerne på
Borneo, Sumatra og Malaysia en gang hver halve år kom til byen, så
blev der festet igennem. Men også til dagligt blev der gået til de
våde varer. Derfor indførte briterne den høviske regel om, at man
først drak efter solnedgang for at holde drikkeriet i ave... men som
enhver ved så kan man nå at drikke en del i løbet af en nat!
Her er en gammel klassiker fra kolonitiden, denne punch skulle
indeholde fire
grundlæggende aromaer, stærk, svag, sur og sød:
- 10-12 knuste
isterninger
- 1 stænk grenadine
- 4 centiliter hvid
rom
- 4 cl mørk rom
- 2 cl citronsaft
- 2 cl limesaft
- 1/4 tsk triple sec
- mineralvand
- pynt
Kom de knuste
isterninger i en shaker. Stænk grenadine over isen og hæld hvid rom,
mørk rom, citron og limesaft, sukkerlage og triple sec over. Ryst
kraftigt, til der dannes frost på ydersiden.
Fyld et højt koldt
collinsglas halvt op med knuste isterninger, si cocktailen over. Fyld
op med mineraldvand og rør det sammen. Pynt med citron, lime ananas og
et kirsebær.
|
|
| |
MARTINI
Der er flere der gennem
tiden har haft et religiøst forhold til denne klassiske drink:
- 4-6 knuste
isterninger
- 6 cl gin
- 1 teske vermouth
- oliven
Kom de knuste
isterninger i et mixeglas. Hæld gin og vermouth over isen og rør det
godt sammen. Sies i et koldt cocktailglas og pyntes med oliven
(personligt fortrækker jeg et perleløg og så hedder det en Gibson).
Winston Churchill der
udover, at redde den vestlige civilisation også nød en lille en. Havde
sin helt egen opskrift, han kom gin i et glas og bukkede vendt mod
vermouthens hjemlande Frankrig og Italien.
Den Italiensk/amerikanske sanger Dean Martin hældte derimod gin i et
glas, derefter gik han over i et hjørne og åbnede en flaske Vermouth,
han fremsagde et ave maria og satte proppen i, så var drinken klar!
|
|
| |
KOPI LUWAK
Kopi Luwak er verdens mest eksklusive
kaffe. Der fremstilles kun 500 kg om året. Udover at komme fra
indonesien så kommer den mere specifikt fra en luwaks bagdel, det er
et mår-lignende dyr der gør hele forskellen. Nemlig den indonesiske
Luwak der minder mest om en desmerkat i udseende, en Palmeruller
hedder den vist også på dansk. Ved nattetid snuser den omkring på de
indonesiske kaffeplantager og æder alle de fineste kaffebønner. Den
har en særlig evne til kun at spise de mest modne kaffebær. På sin
vis er Luwak'en noget mere grundig end de fleste kaffebønder. Den
kan dog kun fordøje frugtkødet omkring selve kernen i kaffebærret.
Men ikke selve bønnen. Og det er netop denne faktor der gør
forskellen. For i stedet for at få fordøjet kaffebæret på almindelig
manér, føres kaffebærret gennem Luwak’ens mavesystem. Undervejs
nedbrydes proteiner og i stedet trænger fordøjelsesenzymer ind i
bærret. Efter cirka et døgns mørke frigives den så igen via
afføringen og efterlades på jorden i eller omkring kaffeplantagen.
Det lyder ikke specielt indbydende, men ikke desto mindre er det som
sagt selv samme proces der gør det til de absolut mest eksklusive
kaffebønner i verden. For bønnerne samles nu op af ansatte og
gennemgår så - mere eller mindre - den normale rutine for
kaffeplantagens bær. Bærrene renses (Man må bare håbe det er
rigtigt!), tørres i solen, sorteres og pakkes i små sække og sælges
som verdens dyreste og ifølge kaffeelskere verdens bedste kaffe.
Selv vil jeg efter denne beskrivelse tage en kop the!
|
|
| |
PS. jeg håber du har
læst hele kogebogen og at du har
nydt denne lille rejse til det besynderlige land Absurdistan. Måske
er der nogen der sidder tilbage og tænker hvad der er min livret
(bortset fra jokket spinat og suppedas). det er stegte nudler med
grøn papayasalat, serveret på tagterrassen i Villa Santi, her
er opskriften:
- 1 Flyrejse
til laos
- 1 Bådrejse op
ad Mekongfloden
- 9 Liv, regn
med, at bruge et par stykker
- 1 Stor kop
humoristisk sans
- 1 Kop
eventyrlyst
- Spænding og
oplevelser efter behov
tag flyet til Vientiane, tag til bådpladsen et par kilometer nord
for byen, overbevis militæret om, at det er en nødvendig rejse (sæt
en time af + bestikkelse det er jo et kommunistisk land), sejl
nordpå ad Mekongfloden en 8-12 timer (motoren brænder sammen flere
gange) til Luang Prabang. tag en tuktuk ved landingsstedet (spørg
efter Frankofonen) til Villa Santi. på hotellet er køkkenchefen en
overlevende fra det kongelige hof (kongen selv sultede kommunisterne
ihjel i en hule, efter at han "frivilligt" havde foræret sine
ejendomme til partiet). Nudlerne er en lille rejse værd og
papayasalaten er krydret tilpas subtilt til, at det ikke er
nødvendigt at have en pulverslukker i beredskab.
Udsigten fra terrassen er eksotisk, indretningen smagfuld, maden
guddommelig og personalet er "tres chic" og for det
mandlige
publikum behageligt for øjet. Velbekomme!
 |
|
|