| KRYBDYR | FORSIDE | PATTEDYR | FJERKRÆ | FISK | INSEKTER | SMÅRETTER OG TILBEHØR | DESSERTER | DRINKS | PRESSEN |

       
 

INTRODUKTION

Kobraen hvæsede højlydt, da den lille kinesiske pige trak slangen op af trækassen, et øjeblik senere vred den sig hen over over det kølige flisegulv i restauranten. Slangen var undsluppet pigens jerngreb. På få sekunder var lokalet tømt for gæster, der skrigende løb ud. Med albuestød placeret mellem andet og tredje ribben på en kinesisk herre lykkedes det mig, at mase mig ud, som en af de første.  Som nummer to kom en ældre gangbesværet dame der slog om sig med sin taske!

Udenfor sank jeg udmattet sammen, jeg kiggede ind i restauranten, der stod den lille kinesiske pige og vinkede os ind igen, med et stort smil og kobraen i den ene hånd!

Sådan startede et af mine kulinariske eventyr, et eventyr der kunne være blevet mit sidste, ikke så meget på grund af den undslupne slange var giftig, men fordi jeg senere forspiste mig, med akut fare for forstoppelse. Kort tid efter, at kobraslangen var undsluppet, blev den indfanget. Derefter blev den flået, hakket og stegt i en wok. den smagte himmelsk, serveret med ristede vandkastanier der var stegt i ingefær og hvidløg. Det var med munden fuld af kobraslange, at jeg fik ideen til en kogebog skrevet for lænestolseventyrere.

Jeg sad under Sydkorset i det nordlige Sumatra og nedskrev en løs skitse på en serviet. Jeg ville ikke tillempe opskrifterne dansk smag men derimod beskrive retterne autentisk, og med udgangspunkt i det faktum, at vi som mennesker (en art jeg ubeskedent tilskriver mig selv og størstedelen af min omgangskreds) er øverst i fødekæden og,  at andre dyr er til for at blive spist, ligesom  som vi er det.





 

Jesper Kurt-Nielsen
 

 
 


Frøernes kvækken tog til i styrke, samtidig med, at bogen tog form. Siden har jeg samlet opskrifter hver gang jeg har rejst. Jeg har rejst en del, så det er blevet til en del opskrifter.

Om mig selv vil jeg blot citerer fra forlaget Vandkunstens hjemmeside:

"Jesper Kurt-Nielsen (født 1961) er Ba. i historie og kunsthistorie og uddannet web-udvikler. Han har tidligere arbejdet i bla Udenrigsministeriet som konsulent og han har været informationsofficer i Hjemmeværnet. Han arbejder for nuværende i Etnografisk Samling på Nationalmuseet som akademisk medarbejder.

Når han ikke rejser, så går fritiden med at samle materiale til en bog om altings unødvendighed. I pauserne herfra foretager han komparative analyser af kaffekvaliteten på de københavnske caféer. Hans vigtigste ambition i livet er at opdage et for videnskaben hidtil ukendt insekt (fx en snudebille) og få den opkaldt efter sig".

Til slut vil jeg blot sige tak til min bror, Michael Kurt Nielsen der donerede en computer til brug for projektet, samt nævne, at de fleste opskrifter  smager bedre end de umiddelbart ser ud til, bon appetit!
 


REJSEBESKRIVELSER

Nedenstående er et par artikler fra de lande hvor jeg har indsamlet opskrifter:

Flodhestedrømme: Kanotur op ad den grågrumsede flod.

Vodka-Ekspressen: En rejse med den Transibiriske Jernbane før murens fald.

Livet på floden: Sejltur op ad Mekong floden.

Det grønne helvede: Vandretur på det indre af Nias.

Hovedjægere og hamburgere: Om løse hoveder og festaber.

Dommedag nu: Cambodias skygger.

Sahib Tiger: Mødet med junglens herre på det nordlige Sumatra.