| |
VERNE PÅ DET HVIDE LÆRRED:
|
Mange af Jules Vernes romaner er
blevet filmatiseret gennem årene, desværre har få levet op til
forlægget. Verne har i usædvanlig grad tiltrukket
drømmefabrikkens kernetropper, desværre med uheldige konsekvenser.
De fleste film har reduceret Vernes forunderlige historier til
enten komedier eller rædsels og spændingsfilm i b-genren. En trang
til at ændre på Vernes oplæg er hyppigere end sandet i
hovedet på filmindustriens kapitalstærke bagmænd.
På forunderlig vis overser man romanernes langtidsholdbarhed pga.
deres indre værdier, historien, miljøet, personerne, og de
teknologiske landvindinger. Ofte bliver romanerne reduceret til et
knapt synligt skelet, hvor den gotiske uhygge er fjernet med
Technocolor.
I Michael Todds film "Around the World in 80 days", blev
der således
indlagt en scene, med en ballon tur over alperne! Den fandt som
bekendt ikke sted i romanen... som om der ikke var spænding
nok i den historie!
Seneste rædsel er en filmatisering
(2004) af samme roman med Jackie Chan som Passepartout (ak ve) og
Arnold Swarzenegger (ARGH) i en af de andre hovedroller, vi lader
mørket sænke sig over den film, med bemærkningen om, at en stor
del af filmen udspiller sig i Kina?
Der er således god grund til at undgå filmatiseringer af Jules
Vernes romaner, dog er der enkelte lyspunkter i mørket, specielt
tre film udmærker sig efter min ydmyge mening:
|
|
På forunderlig vis er den første
filmatisering af en af Jules Verne romaner "Månen Tur Retur" fra 1902 af
den tidligere tryllekunstner Georges Melies (1861-1938),
ikke alene den første science fiction film i historien men ydermere en
værdig filmatisering.
Filmen varede blot 14 minutter, ikke desto mindre var filmen en
visuel nyskabelse med masser af specielle effekter. Historien var
voldsomt omskrevet, således lander de rejsende på månen, og møder
de lokale indbyggere (der ikke er særligt venlige). Mest berømt,
er nok sekvensen hvor rum fartøjet/projektilet rammer månens ene
øje!
De rejsende der bevæger sig på månens overflade i sen-victorianske
dragter er også uforglemmelig, ikke mindst i drømmesekvensen hvor
stjerner over de rejsendes hoveder viser sig i form af underskønne
kvindeansigter.
På trods af, at det blot er selve temaet der er grundlag for
filmen, ja så er den på alle måde seværdig. |

|
Kombinationen af de arkaiske
men også spektakulære effekter, samt den gotiske stil, skabt af
stumfilmens, tyste flimrende mørke gør denne film til en af
filmhistoriens mesterværker. Desværre for den innovative skaber så havde filmen svært ved at tjene penge, ikke mindst
på grund af et hårrejsende budget. Pengene var dog ikke spildt,
idet vi i vores tid stadig kan glæde os over månens uhygge og
navnløse rædsler på god afstand af den tid der virkeliggjorde
dette mesterværk.
|
Der skulle gå mere end et halvt
århundrede før den næste seværdige film. „The
Fabulous World of Jules Verne“ fra 1957 blev produceret af den
legendariske tjekkiske instruktør Karel Zeman (1910 - 1989). Zeman
startede som dekoratør og plakat maler, han begyndte langsomt at
lave animerede film og eksperimenterede med stop-action.
Zeman der i sin fritid, som så mange andre tjekker spillede
dukketeater, blev således ganske langsomt faderen til den
tjekkiske animations tradition. Under det kommunistiske
rædselsregime var det sikrest at bevæge sig ind i fantasifulde
verdener, og Zemans filmatiseringer bevægede sig trygt udenom
hverdagens mørke bag Jerntæppet.
|

|
Zemans filmatisering af Jules Verne
blev et højdepunkt i hans karriere. Filmen er ikke alene en blanding
af flere forskellige romaner men endvidere en blanding af mange
forskellige filmiske metoder. Særligt benyttede han såkaldte
"hængende" modeller hvor modeller i forgrunden og aktørerne i
baggrunden skabte den perfekte perspektiviske illusion. I æstetisk
henseende var filmen en triumf! Myriader af kæmpekanoner,
undervandsskibe og kæmpeblæksprutter i en stil inspireret af Georges Melies
og Rious originale roman illustrationer, genskaber Vernes visioner i
en stemningsmættet stil, der ikke er blevet overgået.
Zeman har da også en trofast tilhængerskare ikke mindst i Japan hvor
alle hans film kan erhverves på DVD. Sværere er det for tilhængerne
uden for Tjekkiet, men håbet lever... en dag bliver Zeman genopdaget
og vist på dansk tv i stedet for de daglige vanvidsscener af "kendte"
der laver tv om "kendte".
|
Walt Disney's "20,000 Leagues Under the Sea"
(1954)
er af mange blevet kritiseret, jeg har nu ofte en svag fornemmelse
af, kritikken af Disney koncernens mange projekter er en rygmarvs
refleksion. Efter min opfattelse var Walt Disney både en visionær
kunstner og en dygtig forretnings mand. Disneys
filmatisering af "en Verdensomsejling Under Havet" satte således
nye tekniske standarder, og de spektakulære effekter holder den
dag i dag "vand" ligesom Nautilus gør det i filmen. Manuskriptet er
forholdsvis loyalt over for oplægget, og Kirk Douglas som Ned Land
og Peter Lorre som den anden halvdel af det komiske makkerpar
fungerer såmænd også relativt godt.
|

|
Peter Mason som den Dystre og Menneskefjendske kaptajn Nemo, er
også et godt valg, præmisserne taget i betragtning. Præmisserne i
Disneys film er jo som bekendt at underholde og tjene penge, begge
dele lykkedes! Derimod var det en helt igennem genial beslutning at
designe Nautilus i en senvictoriansk stil, metallisk, rusten,
krokodille lignende og med plysmøbler... ja jeg tør godt vove et øje
ved at sige, at den gamle mester selv ville have været begejstret.
Disneys design af Nautilus er da også blevet herostratisk berømt, og i
det foreningsglade USA findes således en selvudråbt gruppe af "Leaguers"
der rekonstruere Disneys Nautilus i en sådan grad at de vist ikke har
tid til andet (tak til dem, de for os andre til at stå i normalitetens
skær).
Filmen er til forskel til de to andre til at få fat i, det er hermed
anbefalet.
Jules Verne vil også blive filmatiseret fremover, kvaliteten vil være
svingende men indimellem vil der være små perler som ovennævnte
eksempler. De mange filmatiseringer er om ikke andet vidnesbyrd om
historiernes holdbarhed, Vernes fortællinger er universelle i sin
udtryksform, forståelig for alle folk på jorden. Alt vi beder om er
spænding, eventyr og eventyrlige landskaber, og det får vi i Jules
Vernes forunderlige fortællinger.
Jesper Kurt-Nielsen 2005 |
|