ENSOMHEDENS SPEJL:

Tove Jansson blev født I Helsinki 1914, hendes far var skulptøren Viktor Jansson og moderen grafikeren Signe Hammarsten-Jansson. Senere fik Tove to brødre. Familien tilhørte det svensktalende mindretal i Finland og det var i denne kunstneriske familie at Tove fik, ikke alene forståelse men også smag for excentrikere og bohemer. Dette afspejler sig tydeligt i bøgerne om Mumitroldene hvor mumifamiliens opgør med småborgerligheden afspejler sig i selv de mindste ting, såsom rebstiger ud af vinduerne, og en forfader i kakkelovnen, samtidig med at mumierne forsøger at bevare borgerligheden udadtil i det pæne blåtmalede hus, der dog for at understrege balancegangen mellem det almindelige og det eventyrlige, har en forgyldt løgkuppel fra det gode skib ”Havorkestret”.

Fortællingen om Mumitroldene, er således en fortælling om Toves barndom og de mennesker hun kendte. Hver sommer tog familien til Porvoo øerne 50 kilometer fra Helsinki. De lejede et hus af de lokale fiskere, og boede i huset fra maj til september. Om aftenen fortalte moderen historier fra biblen. Det var dette landliggeliv der skabte grundlaget for Toves fremtidige fortællinger.


Frit efter Tove Jansson.

I en alder af 15 flyttede Tove til Sverige hvor hun studerede på Konstfacket 1930-33, derefter studerede hun på tegneskolen på det Finske National Galleri 1933-37, og endeligt tog hun til Paris og studerede på Ecole d'Adrien Holy og Ecole des Beaux Arts 1938.

Tove var et multitalent, der tegnede, malede og skrev romaner, det var dog med Mumitroldene, at hun blev verdensberømt. Hendes første mumi-fortælling: ”Småtrollen och den store översvämningen” udkom i 1945. Senere blev bøgerne om den svagt excentriske og forvirrede familie opsat på teater, filmatiseret og sågar opsat som opera.

Tove Jansson  fortællinger henvender sig til alle aldre og nationaliteter, bøgerne omhandler følelser som alle kan genkende; venskab og kærlighed, men også frygt og ensomhed. Mumibøgerne kredser tit om ensomheden og følelsen af at være alene. Tove selv havde en livsledsager i den kvindelige grafiker Tuulikki Pietilä, et forhold der måske forstærkede ensomhedsfølelsen i forhold til det omkringliggende samfund. Toves sidste mumibog ”Sent i November” fra 1970, blev skrevet efter moderens død og omhandler det at være forladt.

Tove selv døde 27 Juni, 2001. Hun efterlod sig en episk børnebogs fortælling der fremover vil stå på linje med de store i børnebogslitteraturen. Hendes romanfigurer vil ligeledes som andre store forfatteres romanfigurer; Alice, Tudse, Peter Pan etc. være udødelige. Personerne er mange men velkendte, den selvoptagede Snif, den eventyrlystne Mumrik, den påtrængende Hemul og  den smukke Snorkfrøknen. Den frygtelige Murre er symbolet på det skandinaviske tungsind og melankoli. Nogle mener at Mumitrolden og lille My var Toves psykologiske selvportræt, denne hjemmesides forfatter har dog set et selvportræt af Tove Jansson, iklædt Fillifjonkens røde hat med klokke, et forvirret, ensomt og frygtsomt væsen… er vi ikke alle det, til tider? Deri ligger Mumitroldenes succes, de er blot et spejl!